Mums-succes gavner naboerne

Mums-succes gavner naboerne

posted in: Café Mums | 0

Ganske som håbet, blev etableringen af Café Mums i Fredericia til gavn for kolleger og område

For blot ca. seks uger siden sagde Frdericia og Café Mums goddag til hinanden. Eventuelle skeptikere, i forhold til om det ville have en negativ effekt på værende kolleger, er allerede gjort til skamme, konstaterer Fredericia Dagblad, der har haft en snak med nogle af de øvrige ”entreprenører” ved gl. Havn i Fredericia, hvor Mums kan besøges både til vands, på kajen og i hyggelige indendørs rammer. Også hos Café Mums er den daglige leder meget positiv. Annette Dal siger: Vi startede med to kokke og er nu fire, og de to køleskabe er blevet til otte, – vi har periodisk næsten ikke kunnet følge med, oplyser hun til Fredericia Dagblad, der bl.a. også kan oplyse at ca. 300 daglige gæster har været normen siden åbningen.

Kolleger trækkes med
Annette Dal karakteriserer området som noget der tidligere var lidt ”beskidt og mørkt” i nogen sammenhænge. Noget der har ændret sig. De andre næringsdrivende ved Gl. Havn er da også positive i forhold til
de ændringer der er sket med etableringen ad Café Mums. – Forskellige koncepter, med vores som det lette og hurtige, og med det ovre hos dem som det hvor man har planlagt at bruge tid på at sidde og spise i længere tid, lyder det fra Tommy Jensen, indehaver af Havnegrillen lige over for Café Mums, og grillmanden giver samtidigt udtryk for et håb og en forventning om ca. 20 pct. flere kunder fremadrettet. Kollegerne hos Café Efes på J.B. Nielsens Plads, ligger også med kort afstand til kollegerne på ”Mums” og er som Havnegrillen positive. ”Godt med flere caféer der kan trække flere folk herned”, lyder udsagnet til avisen fra indehaver Camilla Duran, der gennem 10 år har drevet Café Efes på adressen ved J.B. Nielsens Plads. Hun håber, at Café Mums kan være med til at trække flere folk ned mod kvarteret ved Gl. Havn. – Vi har jo forskellige
koncepter, lyder det også fra Efes-indehaveren, med henvisning til caféens koncept som pizzarestaurant med bl.a. steaks og tyrkisk mad.

 

Kvikt og bestilt ved ”læsebaren”
Hos Café Mums er ingen uddannede tjenere, men unge studerende, der i rolige stunder læser pensum bag baren, der er omdrejningspunkt rent bestillingsmæssigt, idet gæsterne selv skal henvende sig i baren omkring ønsket bestilling og betjening. Ifølge daglig leder Anette Dal skulle Fredericia på det område lige vænne sig til caféstilen som den kører i større byer. – Fredericia er en hurtigmadsbymed Jensens Bøfhus og McDonalds, – men folk er ved at vende sig til Café Mums-konceptet, lyder det, fra Anette Dal, der afslutningsvist fortæller at man også efter at nyhedens interesse har lagt sig, tror på succes. Og på ingen måde føler man sig ”truet” af naboerne. – Vi kan noget forskelligt, og ser gerne fyldte borde hos dem…

 

Kilde: Elbobladet – Onsdag den 16. juli 2014